Guide: Sådan forvandler du nemt dit hjem

Er du blevet træt af indretningen i dit hjem og higer efter fornyelse, men synes det virker som en uoverskuelig og langsommelig proces? Dette kan der hurtigt rådes bod på med få enkle elementer, som du kan ændre eller inddrage i din boligindretning, og som vil gøre en verden til forskel. Mangler din bolig blot lidt mere liv eller et nyt møbel for at blive fuldendt?

Tag naturen med ind

Om du er naturmenneske eller ej, så vil det til enhver tid skabe liv, hvis du forsøger at implementere en tilpas mængde af planter og blomster i forskellige størrelser og variationer i din boligindretning. Forsøg så vidt muligt at fordele disse jævnt i din bolig og implementer gerne en variation af både store og små planter. Hvis du har mod på det, kan du tilmed implementere nogle farverige blomster, som både kan være tørrede og vare for evigt eller blot friske fra haven.

Stilfulde og funktionelle møbler

En bolig fungerer først, når du har fundet de rigtige møbler, som fungerer for dig. Hvis du både ønsker et stilfuld, funktionelt og komfortabelt siddemøbel er Hans J. Wegners ikoniske skalstol et udmærket bud. Med sine krummede ben og brede sæde rummer stolen et unikt design, som vil sætte et personligt præg på din boligindretning og desuden bidrage med en siddeplads, hvori du vil kunne tilbringe en stor del af din fritid med fordybelse, afslapning og hyggelige stunder.

Stolen anerkendes imidlertid for at have en smuk ”bagside”, som er æstetisk fra alle vinkler og sider, hvilket også gør den fleksibel og nem at implementere i din boligindretning, da den ikke har en visuel begrænsning for, hvor den bedst vil passe ind.

Skiftende farver på væggene

Går du desuden med ønsket om at sætte dit helt eget personlige præg på din bolig, kan du påbegynde overvejelser om trykte plakater. Det eneste disse kræver for at få en smuk plads i dit hjem er en ramme og et søm. Markedet tilbyder et bredt udvalg af forskellige plakater, som varierer i størrelse, stil, farver og motiver.

Det brede udvalg vil gøre det svært at vælge, men derfor er det heldigt, at du kan skifte dine plakater ud, og veksle mellem flere forskellige, så de eventuelt matcher årstiderne eller bare dit humør. Prøv dig frem, og se om du kan finde en plakat eller to, som matcher din egen personlige stil!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like