Badeværelse på budget: Sådan får du det nye badeværelse billigt

Trænger badeværelset til at blive renoveret? Læs her, hvordan du får mest for pengene, når du skal have nyt badeværelse.

Målt per kvadratmeter er renoveringen af badeværelset blandt en af de dyreste renoveringer man kan få foretaget i boligen. Det skyldes i høj grad, at meget af renoveringen indbefatter VVS- og el-arbejde, som man jævnfør Bygningsreglementet skal have henholdsvis autoriserede VVS-installatører og autoriserede elektrikere til at lave, for at renoveringen foregår lovligt.

For en komplet renovering af badeværelset kan man nemt ende med at smide et par hundrede tusinde kroner. Så hvordan slipper man billigst afsted med renoveringen uden at gå på kompromis med kvaliteten?

Hvad koster et nyt badeværelse som regel?

At give et præcist estimat for et nyt badeværelse er ikke nogen nem opgave, da prisen i høj grad afhænger af flere faktorer. Særligt afhænger prisen af:

  • Antallet af kvadratmeter på badeværelset.
  • Omfanget af renoveringen: om man skal have en komplet renovering af badeværelset eller blot et ‘ansigtsløft’ af badeværelset.
  • Hvor meget af arbejdet man selv laver: timeprisen for håndværkere er høj i Danmark, og der er således mange penge at spare, jo mere af arbejdet du selv udfører. Visse ting – såsom VVS og el – må du ikke selv lave og skal have henholdsvis en autoriseret VVS-installatør og autoriseret el-installatør til at lave, men resten kan du i princippet selv lave.
  • Priserne på materialer.
  • Landsdel: timeprisen for håndværkere svinger drastisk i forhold til landsdel. F.eks. er håndværkere væsentligt dyrere i hovedstadsområdet i forhold til f.eks. Sønderjylland.

Vi kan dog alligevel komme med grove estimater for prisen. Generelt ligger prisen på mellem 10.000-15.000 DKK per kvadratmeter for en komplet renovation. Med et ansigtsløft kan man slippe afsted med at betale ca. 5.000-10.000 DKK per kvadratmeter. Læs mere om priser på nyt badeværelse på Badevaerelsepriser.dk.

Hvordan sparer man på nyt badeværelse?

Selvom prisen for et nyt badeværelse som regel er høj, kan man spare mange penge ved at indhente tilbud på arbejdstimer i stedet for at indhente tilbud på totalentreprise.

Sørger du for blot at købe arbejdstimer fra håndværkeren og selv står for indkøb af materialer og planen for renoveringen generelt, kan man spare op mod 100.000 DKK i forhold til at indhente tilbud på totalentreprise. Der er desuden flere penge at spare, hvis du indhenter tilbud fra en selvstændig håndværker i forhold til en veletableret entreprise, da selvstændige håndværkere typisk er billigere i timepris.

Årsagen til, at totalentreprise er så meget dyrere i forhold til blot at købe arbejdstimer hos håndværkeren er, at man ved at købe arbejdstimer ikke betaler for dyre mellemled og dyre materialer. Til gengæld betyder det også, at du kommer til at stå for lidt mere arbejde selv, da du selv skal lave plantegning, instruere håndværkeren i hvordan du ønsker badeværelset og indkøbe materialer. Det er naturligvis lidt mere arbejde, men for mange vil det kunne betale sig, hvis man kan spare op mod 100.000 DKK.

Processen er ganske enkel:

1. Lav præcis plantegning af det ønskede badeværelse med mål på 1:20. I praksis skal du således måle badeværelset præcist op med tommestok, og tegne badeværelset i 1:20 mål (dvs. 20 cm i virkeligheden bør tegnes som 1 cm på papiret).

2. Ring til diverse selvstændige håndværkere og indhent tilbud på arbejdstimer. Send i samme forbindelse nuværende plantegning af badeværelset (fra alle vinkler), plantegning af ønskede badeværelse (fra alle vinkler) samt fotos af nuværende badeværelse. På dem måde vil håndværkerne få en fornemmelse for opgavens omfang og kunne give et præcist tilbud.

Læs mere om processen på Handyman.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like